Skanderborg Kommune er presset de kommende år i forhold til kapaciteten på dagtilbudsområdet. Der kommer flere og flere børn til, og allerede nu har kommunen svært ved at leve op til pasningsgarantien flere steder. Dette stiller store krav til kommunen og anlægsbudgetterne de kommende fire år, hvor der skal bygges for i omegnen af 1,1 mia. kr. blot for at kunne følge med på børneområdet, på skoleområdet og på ældreområdet. 

Det stiller store krav til kommunen og byrådet om at holde udgifter til andre områder i ro og bruge pengene der, hvor der er størst behov. Samtidig presses kommunen økonomisk af regeringens krav om minimumsnormeringer, som blev gennemført med seneste finanslov, men som kommunerne ikke kompenseres fuldt ud for at gennemføre. Der bliver nok at bruge pengene på de kommende år og behov for fleksibilitet og for at invitere flere private ind i løsningen af opgaverne. 

Børn er vidt forskellige og skal derfor også have vidt forskellige tilbud for at kunne udvikle sig. Børn er på den måde ikke forskellige fra voksne. Derfor skal vi kunne tilbyde en bred vifte af pasningstilbud – såvel offentlige som private.

De vigtigste personer i børns liv er og bør være forældrene. Her ligger ansvaret for opvækst, tryghed og kærlighed. Alle forældre har det til fælles, at de vil deres børn det bedste. Desværre oplever vi til tider, at forældreevnen svigter. Her vægter vi barnets tarv tungest. Vi skal sætte ind ved den første mistanke og støtte op om familien. 

Det er forældrenes opgave at opdrage deres egne børn. Det er ikke skolernes eller institutionernes opgave, selvom der naturligvis er stor påvirkning i hverdagen fra disse. Både fra barnet og fra hjemmet skal der være respekt om lærere og pædagoger. Og respekten går begge veje. Forældreengagement skaber muligheder for god sparring og inspiration i børnenes hverdag, hvad enten det er i skole, klub eller i børnepasningen. Derfor skal forældrebestyrelser have reel indflydelse på børnenes hverdag.

Normeringer og private tilbud

Barndommen skal være tryg og fuld af gode oplevelser, så derfor skal vi ikke blot passe på børnene, men også udfordre dem, pirre deres nysgerrighed efter viden og lærdom, støtte dem og tage særligt hånd om de børn, som har behov for ekstra hjælp.

På den måde hjælper vi til, at fremtidens borgere bliver kloge, nysgerrige og tillidsfulde. 

Som følge af vores ønske om styrkelse af børnenes dagligdag i kommunens institutioner ønsker vi, at Skanderborg Kommune arbejder hen imod at matche de anbefalede normeringer, som BUPL har foreslået. Denne indsats skal naturligvis gælde både private og kommunale daginstitutioner. 

I en kommune som Skanderborg skal der være et varieret udbud af pasningsmuligheder. Det gælder både klub, SFO, børnehaver, dagplejere, vuggestuer. For os er det ikke afgørende, om det er et offentligt eller privat tilbud, blot skal vi sikre, at barnets tarv varetages, at barnet så vidt muligt kan passes i sit nærområde og at pasningsgarantierne kan overholdes. Vi ønsker også at fremtidssikre dagplejen. Den kan være en stor fordel for det barn, der har behov for mere rolige rammer end i en institution.

Derfor vil vi fortsat arbejde på at forbedre og udvikle pasningstilbuddene, således at forældrene også fremover har reelle valgmuligheder, når valget kommer til børnepasning. Vi skal give plads til, at det er forældrenes valg af pasningsform, som er afgørende. Der skal derfor være mulighed for daginstitutionstilbud på privat grundlag, hvor forældrenes værdier kan skinne bedre igennem end det er tilfældet i de kommunalt drevne daginstitutioner. Vi skal ikke kvæle private initiativer med detailregulering og administrative byrder, men derimod understøtte disse frivillige tiltag mest muligt. Af samme grund ønsker det konservative at kommunen reviderer og opdaterer sin standarder for etableringen af private dagtilbud. Standarden er 10 år gammel og trænger efter seneste finanslov, hvor regeringen lagde flere hindringer ud for private og selvejende institutioner, til en opdatering. 

Vi holder løbende øje med økonomien, så vi sikrer kommunens yngste de bedste vilkår samtidig med, at vi vil sikre at forældrebetalingen ikke stiger unødigt.

Det Konservative Folkeparti vil: 

• Arbejde for at alle børn får en tryg barndom med præget af omsorg, læring og trivsel
• Sikre at kapaciteten på dagtilbudsområdet står mål med behovet de kommende år.
• Fremme et varieret udbud af pasningsmuligheder.
• arbejde for at matche BUPL’s minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet.
• Sikre at kapaciteten på skoleområdet står mål med behovet de kommende år • Sikre dagplejens fremtid.
• Understøtte og fremme private pasningsordninger.
• Mindske børnefamiliers udgifter til pasning.

Danmarks bedste folkeskoler

Folkeskolerne i Skanderborg Kommune klarer sig rigtig godt sammenlignet vores nabokommuner, bl.a. når man sammenligner karakterniveau efter afgangsprøverne. Skolerne scorer også højt i forhold til landsgennemsnittet.

Folkeskolen er vores vigtigste kulturbærende institution. I skolen mødes alle sociale og kulturelle lag af samfundet. Skolen skal sikre de unge de nødvendige færdigheder for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Skolen skal desuden også sikre en god forståelse af vores samfund og de gensidige forpligtelser, vi har over for hinanden. Skolen skal have styr på budgetter, sikre undervisningsmålsætninger og vedligeholde de fysiske rammer på skolen. De skoler, der har svært ved at løse denne opgave, skal have hjælp og støtte. 

Den lokale skole har stor betydning for lokalsamfundet, børns velfærd, socialt liv, og familieliv i det hele taget, og derfor vil Konservative Skanderborg undgå skolelukninger. Vi har respekt for lokalsamfundet og ønsker, at vilkårene på skoleområdet generelt forbedres. 

For at øge det faglige niveau skal den enkelte lærer i størst muligt omfang undervise i få fag (med størst kompetence). Undervisningen skal sikre, at alle elever mødes på deres eget niveau.

Folkeskolen skal rumme alle børn, men der skal tages hensyn. Hensyn til det barn der skal rummes, men også hensyn til den klasse, der skal rumme et krævende barn. Det er sundt for børn at opleve, at der er forskel på folk. Men i nogle tilfælde er det bedre at trække et barn ud af normalklassen og give barnet muligheder i et mere tilpasset miljø. 

Konservative Skanderborg støtter ikke op om heldagsskolen. Der er efter vores mening intet bevis for, at heldagsskolen fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Vi skal give familierne ansvar og frihed - det er ikke statens opgave at diktere, hvordan vi indretter vores liv, og hvilke fritidsaktiviteter vores børn skal gå til. At indeholde aktivitetstimer i skolen er en institutionalisering af børnenes hverdag, og det fratager familierne retten til selv at vælge. Heldagsskolen, hvor der lægges fritidsaktiviteter ind i skoledagen, er et forfejlet brud med hele vores skoletradition. Et brud vi ikke ønsker og derfor tager afstand fra. Børnene skal have fri, når dagens lektioner er overstået, så de og deres forældre kan bestemme, om de vil gå til fodbold, dans eller i SFO/klub. Det skal kommunen ikke bestemme. 

Vi er naturligvis tilhængere af frivillige lektiecaféer, som eleverne kan benytte, men det skal ikke være politikere på Christiansborg eller på rådhuset, som tvinger samtlige elever til at sidde i lektiecafé.

En kortere skoledag vil også give SFO- og klubtilbud noget af deres tidligere råderum tilbage med flere pædagogtimer til børnene og igen gøre det til et attraktivt tilbud.

I Konservative Skanderborg ønsker vi i det hele taget at bruge ressourcerne på skoleområdet bedre og sikre, at skolerne får større mulighed for at træffe beslutninger decentralt. Ansvaret skal i højere grad ligge hos skoleledere og bestyrelser. Dette gælder også beslutningskompetencen i forhold til folkeskolelovens §16b, der helt naturligt bør ligge hos skolelederen og bestyrelsen. Skolerne skal have frihed til lokalt at indrette skoledagen, så den passer til børnenes behov.

Privatskoler 

Vi ønsker, at folkeskolen skal være det naturlige valg for forældre og børn, men vil også understøtte private tilbud bedst muligt til gavn for de mange børn, der har glæde og gavn af en privatskole. Den valgfrihed skal vi ikke tage fra familierne, og vi skal tilsvarende ikke udskamme privatskoler eller lave ensidige reklamefremstød for folkeskolen. Privatskolerne giver nemlig forældre et valg og sikrer, at folkeskolerne hele tiden er nødt til at strenge sig an for at vinde konkurrencen om at tiltrække elever. Vi skal derfor ikke tvinge forældrene til at vælge folkeskolen ved at bekæmpe privatskolerne, men derimod hele tiden arbejde for at gøre folkeskolen bedre, så den er mindst lige så god som privatskolerne. Det er helt forfejlet at forsøge at skære privatskolernes tilskud ned eller på andre måder bekæmpe dem. 

Understøttende undervisning skal væk  

På landsplan er konservative imod understøttende undervisning, som ikke har vist sig at medføre den udvikling i hverken trivsel eller resultater, som oprindeligt var målet. Vi ønsker, at de timer, der kan frigives ved at nedlægge understøttende undervisning, i stedet bruges til øgning af to-voksenordning (to-lærere) i den eksisterende faglige undervisning, udbygning af mere fagundervisning og endelig at styrke det øgede merforbrug i klub- og fritidstilbuddene, som en afskaffelse af understøttende undervisning vil give.

Flere ressourcer til skoleområdet

Der skal iværksættes et analysearbejde af skolernes økonomi og et eventuelt behov for et økonomisk løft af kommunens skoler. De senere år er skolernes opgaver vokset i omfang, og elevtallet er steget. Skanderborg Kommune bruger i forvejen færre penge pr. elev om året end mange andre af de omkringliggende kommuner, vi normalt sammenligner os med, og i forhold til landsgennemsnittet. En gennemsnitlig kommune bruger ifølge KLs nøgletal 78.790 kr. på folkeskolen pr. elev (inklusiv udgifter til specialundervisning), mens Skanderborg Kommune bruger 72.870 kr.

At skolerne i Skanderborg bruger færre penge pr. elev om året end fx i Aarhus og Odder skyldes også demografiske årsager, og generelt leverer skolerne fine resultater over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Men flere skoler har vanskeligt ved at få pengene til at strække og den nye skolestruktur, de blev vedtaget i 2020, og som skulle havet givet skolerne et økonomiske løft på 11 mio. kr., genererede ikke så meget i driftsoptimeringer som først antaget. Meget peger på, et behov for et økonomisk løft af vores folkeskoler ikke mindst så de kan styrke fx inklusionsindsatsen, indsatsen over for ordblinde, lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og i det hele taget medvirke til målsætningen om at 98% af ungdommen opnår en ungdomsuddannelse. Behovene skal klarlægges og området nærmere undersøges.

En ny skolepolitik 

Konservative Skanderborg ser med skepsis på Skanderborg kommunes skolepolitik, der glemmer begreber som kundskaber, færdigheder og dannelse. Dvs. den ballast, der skal ruste vores børn til livet. En ballast de skal have med sig for at kunne indgå ligeværdigt i det samfund og den kultur, de er en del af. 

I stedet er udkastet båret af et forældet behavioristisk undervisnings- og skolesyn og de samme pædagogiske buzzwords, som siden skolereformens indførelse har præget skolepolitikken og den pædagogiske debat. Ikke kun i Skanderborg Kommune, men på også landsplan.

Det er begreber som fx robusthed, læring (frem for undervisning!), innovation og synergi, målstyret læring og synlig læring. Sidstnævnte kritiseres stadig af fagfolk og eksperter for at være luftige, dyrt købte trivialiteter og for ikke at harmonere med dansk skole- og dannelsestradition. Den forhåndenværende politik gør netop målstyring og synlig læring gøres til bærende principper.

Det vækker stærk bekymring, da undervisning og læring er ikke er stringente størrelser, der nødvendigvis kan sættes på formel med klare mål og med en klar progression. Dertil er god undervisning og læring alt for kompleks. Læring og erkendelse er netop resultaterne af komplicerede kognitive processer. Derfor er læring heller ikke "synlig".

Målet med skolernes undervisning må - jf. folkeskoleloven - til en hver tid må være, at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: a) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, b) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, c) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, d) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og e) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det kræver netop en skole, der satser på kundskaber og færdigheder frem for luftige modeord. Det kræver en skole, der kan og vil danne vores børn, og som vil udvikle ånd, indlevelse og empati. Den slags kan kun vanskeligt passes ind i skemaer og sjældent "målsættes klart" lige som den næppe heller er “synlig”. Konservative Skanderborg bakker derfor ikke op om den vedtagne skolepolitik og ønsker den ændret. 

I stedet ønsker vi en ny skolepolitik, der genskaber tilliden og opbakningen til folkeskolen og lærerne. Skolepolitikken skal give frihed og ansvar til skolerne, så de kan koncentrere sig om kerneydelsen - dvs. undervisningen og den enkelte elevs trivsel og udvikling. Kommunen skal i langt højere grad udvise tillid til, at skolerne og lærerne med folkeskoleloven i hånd arbejder i retning af de faglige målsætninger. Personalets tid skal bruges på undervisning – ikke på at afrapportere eller på udfyldning af skemaer. Konservative Skanderborg vil rydde op i kommunale indsatsområder og giver lærerne arbejdsro til at udføre deres opgave. 

En styrket SSP-indsats

Konservative Skanderborg vil også styrke den tidlige forebyggende indsats over for unge, der er på vej ud i kriminalitet, og derfor ønsker vi at styrke SSP-indsatsen.  En tidlig og snarrådig indsats kan betyde, at en ung ikke havner på den forkerte side af loven. En tidlig kriminalpræventiv indsats er vigtig for at visse unge ikke kommer ud, hvor de ikke kan bunde. Det har hverken de eller vi som samfund en interesse i.

At være ung handler bl.a. om at lære sig selv at kende, prøve grænser af og om at acceptere, hvem man er. Konservative Skanderborg har et realistisk billede af ungdommen. Vi kan forbyde alkohol, tobak, rusmidler o. lign. men vi ved grundlæggende godt, at ungdommen vil teste sine egne grænser. Det er vores opgave at sikre, at det ikke bliver ødelæggende for de unges liv, og at de unge kender konsekvenserne af deres handlinger. Det er imidlertid en fælles opgave at sikre, at de unge ikke falder igennem og bliver tabere i systemet og i samfundet. Det involverer derfor forældre, børn og myndigheder og repræsentanterne herfor. 

De unge i Skanderborg skal kunne gå på deres lokale gymnasium

Det Konservative Folkeparti har fra lokalt hold gennem de seneste år kæmpet side om side med vores folkevalgte på Christiansborg for at sikre, at alle de unge i kommunen, der søger det lokale gymnasium som første prioritet, også skal have lov til at gå på det. Vi er modstandere af de unge med tvang sendes ud af kommunen for at stive andre gymnasier af, der har problemer med optaget, lige som vi er modstandere af regeringens politik om at børnenes socioøkonomiske baggrund – og dermed forældrenes indkomst skal afgøre den unges uddannelsesvalg.

I et overilet forsøg på millimeterlighed har regeringen indgået en aftale, som de mener, vil udjævne forskellene på de danske gymnasier. I dag fungerer langt størstedelen af gymnasier sig fremragende i forhold til både faglighed og trivsel.  Ca. 10-12% af gymnasier er ramt af udfordringer med ‘selv-segregering’ - opdeling i unge af andet etnisk herkomst og danske etniske.  Flere gymnasier, hvor der er en andel af etnisk herkomst på over 30%, oplever desværre stigende social kontrol, faldende faglighed med stigende elevflugt til følge. 

Derfor vil regeringen sprede de unge ud, så alle gymnasier kommer til at have alle typer elever. Den tankegang er sådan set fin nok, men når spredningen sker via tvang og ud fra forældrenes indkomst, så står Det Konservative Folkeparti af. Vores gymnasiers formål er ikke at kompensere for integrationsudfordringer eller løse socioøkonomiske forskelle.  Formålet er at forberede til videregående uddannelse. 

Regeringens forsøg på at udligne økonomiske forskelle, risikerer at gå ud over de unges faglighed og trivsel. For vi ved udmærket godt, at hvis eleverne trives, så lærer de bedre. Og mon ikke eleven, der bliver sendt til et gymnasie langt væk og uden venner vil have sværere ved at trives? Regeringen og støttepartierne har flere gange nævnt, hvor vigtigt det er med trivsel, men det åbenbart ikke relevant, når man sidder ved forhandlingsbordet. 

I Det Konservative Folkeparti anerkender vi fuldt ud problemerne, som hersker på nogle danske gymnasier. Alt for mange elever med ikke-vestlig baggrund og for lavt fagligt niveau er et samfundsproblem, som vi bliver nødt til at tage hånd om. Men at bruge de unge som en omgang tal i et excel-ark, der bare kan flyttes rundt, som Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker det, er ikke vejen til målet.

På nationalt plan vil vi i stedet arbejde for at hæve niveauet på de svage gymnasier og skærpe kontrollen med dem, som ikke kan finde ud af det i stedet for at ramme dem, som godt kan finde ud af det. Gymnasierne skal også have en hjælpende hånd, og det vil vi gerne give dem. I dag er det sådan, at gymnasierne modtager taxameterpenge per elev, som får huen på, og derfor har skolerne et stort økonomisk incitament til at beholde eleverne, også selvom de måske ikke egner sig til en gymnasial uddannelse. Sådanne elever skaber et dårligt studiemiljø, og derfor vil vi give skolerne mulighed for at bortvise eleverne ud og hjælpe dem til f.eks. en erhvervsuddannelse og andre praksisnære uddannelser, uden at skolen mister sit taxametertilskud. Det er fint, at afstandskriteriet hæves. Vi er enige i, at mobilitet er vigtig, men den skal være frivillig.   Vores unges trivsel og faglighed må aldrig blive tabere i et regeringsspil om millimeter præcis lighed. Det kan og skal vi ikke acceptere. 

Konservative Skanderborg vil: 

• Sikre flere midler til skolerne
• Sikre at kapaciteten på skoleområdet står mål med behovet de kommende år
• Arbejde for at få ændret kommunens skolepolitik.
• Løfte det faglige niveau i skolerne for både de dygtige og svage elever og sikre øget trivsel. Kræver dette flere midler, ønsker vi at sikre dem specifikt til dette.
• Arbejde for, at skolerne får større mulighed for at træffe beslutninger decentralt og dermed får mulighed for at bruge ressourcerne bedre og indrette skoledagen efter behov.
• Styrke SSP-indsatsen.
• Sikre at, specialundervisning tager hensyn til det enkelte barns behov samt forholdet til stamklassen.
• Sikre at de unge kan få lov at gå på det lokale gymnasium